2020-01-08 11:02:30 | Kategori: Avis

Søren Jelsbak fra Grindsted nomineret som ”Årets Talent” ved Dansk Motorsports Award

GRINDSTED: Søren Jelsbak Nielsen fra Grindsted opnåede sidste år fornemme resultater i sin sport Crosskart Extreme.
Her vandt han Danmarksmesterskabet, og ved RallyXNordic i juni opnåede han en tredjeplads blandt de nordiske elitekørere.
Søren Jelsbaks flotte resultater er ikke gået ubemærket hen.
2. juledag fik han besked om, at han er nomineret til ”Årets Talent” ved Dansk Motorsports Award, der holdes i Docken Nordhavn i København, lørdag den 22. februar.
Søren begyndte at køre motocross som ti år. Da han fyldte 15, fik han øje på Crosskart, som han synes er en spændende form for motorsport.
Siden har han i forhold til alder og niveau flyttet sig i klasse.
I dag kører Søren Jelsbak Nielsen på niveau med andre voksne i den højeste klasse, som hedder Extreme.
- Det er sjovt at køre Crosskart Extreme, og når jeg skal deltage i et løb, er det hele min familie, der tager med i vores autocamper.
- Min far og jeg skruer dagligt i bilen hjemme i garagen i Grindsted, fortæller den 23. årige blikkenslager, der til dagligt arbejder hos Holm El og VVS.
Du har mulighed for at stemme, så Søren Jelsbak -ikke bare nomineres – men også kåres som ”Årets Talent". Vi er jo lokalpatrioter.
Du skal gå ind på http://pack.to/dma - og derefter gå til linket ”DASU” afstemning og tryk på ”Talent”.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: