2019-12-03 10:27:18 | Kategori: Avis

 
Vodskovs bæredygtighedsbutik flytter til Dronninglund Slot
 
VODSKOV: Mandag den 23. december er sidste chance for en stund for at få købt ind til hjemmet og virksomheden af de bæredygtige produkter, der forhandles af Sjøberg & Simonsen på Vodskovvej 36.
I dagene mellem jul og nytår pakkes hele butikken og lageret ned, så det kan flyttes til de nye lokaler på Dronninglund Slot, hvor den nye butik åbner dørene 1. februar.
- Hvis de kunder, som plejer at købe genopfyld, kommer til at mangle i den mellemliggende periode eller herefter, kommer jeg gerne forbi, forsikrer Lars Simonsen, som står bag butikken og konceptet.
Lars Simonsen åbnede butikken i Vodskov for godt 2 år siden, og er nu vokset ud af lokalerne. Varelageret er blevet for stort og bredt.
- Vi får nu mulighed for at fylde de 250 kvm på Dronninglund Slot op med vore egne varer. Desuden vil vi invitere andre producenter og forhandlere af økologiske og bæredygtige produkter indenfor i vore lokaler, hvor vi også vil at udleje hylder. 
 
Drømmen om en paraplyorganisation af bæredygtighed
- Det er derfor en drøm, der nu går i opfyldelse, når jeg fremover får 250 kvm til rådighed. Jeg drømmer om en paraplyorganisation, hvor jeg kan være med til at formidle bæredygtighed generelt- og få et samarbejde op at stå med andre virksomheder og forretninger med samme interesseområde. Sammen kan vi meget mere. Lidt ligesom Silkeborg – bilernes by.
Lars Simonsens primære opgaver i Dronninglund bliver at drive stedet og fortsætte rengøringsdelen hos private og erhverv. 
Desuden vil han holde foredrag i AOF-regi i Vodskov, indbyde til foredrag og holde møder omkring bæredygtig opsparing i træer i Afrika, hvor man kan gøre en forskel for bønder i Kenya bl.a. og samtidig gøre noget godt for klimaet og med god samvittighed tjene en skilling til sig selv.
Selvom der på Dronninglund Slot i forvejen er en cafe, får Sjøberg & Simonsen et brødudsalg med glutenfri, økologiske og veganske brød.
- Det er et absolut must, at alle produkter uden undtagelse er økologiske i forretningen, fortæller Lars. Vi har allerede udlejet hyldemeter til økologiske sæber, kød og grønt. Andre lokale producenter er velkomne.
 
Spiseligt service
- Vi vil også tilbyde engrossalg af engangsservice. Vi har allerede aftaler og dialoger i gang med festivaler og store virksomheder omkring f.eks. pizzabakker og ølkrus. 
Frederikshavn Kommune har f.eks. lige købt krus til at servere Gløgg i. Krusene er typisk lavet af sukkerrør, bambus eller palmeblade. Vi får også et showroom med den slags varer. 
- Her må vi ikke glemme den spiselige tallerken, 
 Vi ønsker produkter som ikke skader miljøet, men det er kun den spiselige tallerken, der er ok at smide i naturen – så tager rådyret eller ræven den jo bare. Den er jo fuld af fibre, smiler Lars.

Ingen webshop
Det er et bevidst valg ikke at have en webshop.  
Lars Simonsen pointerer, at skal varer sendes, så koster det rigtig meget i emballage, fragt og CO2. 
-  Så giver det jo ikke længere mening, at vi sælger genopfyldning af f.eks. toilettens, rengøring og sæber. Meningen et at spare på emballage.
- Dronninglund Slot drives i dag allerede bæredygtigt og er en fredet ejendom. Og når vi flytter ind og inviterer samarbejdspartnere ind i vores regi, kan jeg slet ikke stoppe med at tænke på hvor vidt vi kan drive det, smiler Lars. Det kan næsten kun blive godt, slutter Lars Simonsen.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: