2019-11-12 11:23:41 | Kategori: Avis

 
Viceværts-crew lavede trafikskilte til Børnehaven 6’erens legeplads
At kunne skabe noget brugbart til glæde for andre motiverer psykisk udviklingshæmmede 
 
VODSKOV: Der var lagt op til fest, da viceværtscrewet fra Aalborg Kommunes ungetilbud Sofiebo fredag eftermiddag mødte op i 6’eren på Attrupgårdvej i Vodskov for at aflevere de færdselstavler, som de har fremstillet til børnehavens cykelbaner.
Viceværtscrewet, der består af de fire psykisk udviklingshæmmede unge mænd, Dennis, Oliver, Mick og Nicklas har alle ønsket at arbejde med et håndværksfag. Da der opstod et ønske fra Børnehaven 6’eren om at få nogle færdselstavler til legepladsen, kunne de fire se muligheden for at fremstille nogle brugbare ting, som børnene kunne lege med og få fornøjelse af.
Med til historien hører også, at børnehavebørnene tidligere havde afleveret tegninger til viceværtscrewet af de ting, de ønskede sig til deres cykelbane.
 
Det vakte derfor også stor glæde, da de fire medlemmer af Sofiebos viceværtscrew sammen med deres pædagog René Fogh Kristensen entrede børnehavens legeplads og i første omgang fik plantet de mange flotte trafikskilte i børnehavens sandkasse, som dermed bogstaveligt talt blev til en skilteskov. 
 
Børnehavebørnene takkede for gaven med to sange, hvorefter der blev trakteret med kage, saftevand og kaffe. 
- Det giver god mening, at de unge mennesker får lov til at arbejde med det, de brænder for, samtidigt med, at de gør en god gerning for andre. På den måde føler de sig set og får følelsen af, at ”der også er brug for mig”, fortæller de unges pædagog René Fogh Kristensen, der har været tovholder på opgaven. Udover pædagog er han også tømreruddannet.
- De fire viceværter Dennis, Oliver, Mick og Nicklas har haft stor motivation i at se resultaterne af deres arbejde. Derfor har de også glædet sig meget til at aflevere færdselstavlerne til børnene og til at se, hvilken glæde deres arbejde kan skabe, tilføjer René Fogh Kristensen.
 
”Vi udvikler velfærd sammen-projektet” er et led i Aalborg Kommunes Handicapafdelings udvikling: ”Design af velfærd”, som handler om at inddrage borgernes behov og drømme og om at geare borgere, medarbejdere og ledere til løbende at medvirke til at designe og nytænke fremtidens indsatser omkring mennesker med handicap.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: