2019-11-05 10:22:25 | Kategori: Avis

 
Fortsat solid erhvervsudvikling i Vodskov

VODSKOV: Med 110 medlemmer står Vodskov Erhvervsforening fortsat stærkt.
Det fremgik, da foreningens formand Jesper Nyborg lørdag eftermiddag aflagde beretning for årets gang i det lokale erhvervsliv.
Her glædede Jesper Nyborg sig bl.a. over byens nyrenoverede hovedgade:
-Lige nu er kommunen ved at ændre belægningen for at løse problemerne med støj, så alle forhåbentlig bliver tilfredse. Selv synes jeg, at Vodskovvej er blevet flot, ligesom farten vist også er sænket en smule.
 
Behov for erhvervsjord
 
Aalborg kommune har i løbet af året arbejdet langsomt videre med at etablere erhvervsjord syd for Vodskov. 
- Det er et arbejde, der stadig er i gang. Vi håber derfor på, at lokalplanen kan gennemføres i 2020, Det drejer sig om et mageskifte af noget jord med en lokal lodsejer og Aalborg Kommune. Der er stort behov for erhvervsjord, og flere af foreningens medlemmer er klar til at etablere sig her, sagde Jesper Nyborg.
 
Boligområdet Skeldalen
 
- I det nye boligområde Skeldalen, som Kjærsgaard & Simonsen har bygget i den nordlige del af Vodskov, er alle boliger er udlejet.  I Erhvervsforeningen har vi grund til at glæde os over, at Vodskov generelt vokser år for år.
 
Kunststofbane
 
I sin beretning glædede Jesper Nyborg ligeledes over, at Vodskov Fodbold for få måneder siden kunne tage en ny kunststofbane i brug. 
- Den giver mulighed for boldspil det meste af året og benyttes allerede flittigt.  
 
Open by Night 
 
Butiksudvalget har i 2019 holdt Open by Night i maj og august. 
- Disse aftener er som altid godt besøgt.  Hele Vodskov by forventer, at vi holder Open by Nights, hvor man altid kan møde naboer og venner.
Erhvervsforeningens butiksudvalg har desuden holdt flere morgenmøder med henblik på at styrke fællesskabet i Vodskov - og gøre byen grønnere.
 
Velbesøgt Sankt Hans-fest
 
Sammen med Vodskov Samråd stod Erhvervsforeningen også som arrangør af den årlige Sankt Hans-fest i Hammer Bakker.
- Her fik vi endnu engang lavet det flotteste bål med heks og alt, hvad dertil hører. Niels Skovmand fra Radio Nordjyske holdt en humoristisk båltale, og på pladsen var der fakler og snobrødsbagning, ligesom der kunne købes pølser og forfriskninger.
- Sankt hans er en hyggelig måde at samle byens borgere på, og vi gentager naturligvis succesen i 2020, lovede Jesper Nyborg.
 
Juleudsmykning
 
Erhvervsforeningens formand kunne også fortælle, at sidste års juletræ på Trekanten – sponseret af Bjarne Andersen - var det største nogensinde.  
- Samtidig er der i forbindelse med renoveringen af Trekanten monteret en anordning, så juletræet fremover står helt lige.
Jesper Nyborg rettede også en tak til elinstallatør Jørgen Hoffmeyer, der gennem en årrække har opsat julestjerne i byens lygtepæle.
- Efter at Jørgen Hoffmeyer har solgt sin forretning, har vi nu allieret os med Holm El & VVS, der fremover vil sørge for ”elektrisk julestemning” i Vodskov.
 
Medlemsmøder
 
Udover det udadrettede aktiviteter for hele byen har Vodskov Erhvervsforening også holdt en lang række forskellige arrangementer for sine 110 medlemmer: 
- Julefrokost i VKI for medlemsvirksomheder og ansatte.
- Besøg med rundvisning på Spritten i Aalborg.
- Nak & Æd-arrangement i skolekøkkenet med partering af råvildt og tilberedning af Vildt-middag.
- Besøg på Kartoffelmelsfabrikken i Langholt.
- Møde med Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen i det nye kultur- og borgerhus i Grindsted.
Vodskov Erhvervsforening har også fået et håndværkerudvalg, der i maj holdt fyraftensmøde hos Kjærsgaard & Simonsen, og som den 15. november igen mødes hos Holm El- og VVS.
- Jeg vil opfordre alle foreningens håndværkere til at møde op og tage del i snakken, sagde Jesper Nyborg.
 
Nye medlemmer
 
Vodskov Erhvervsforening fik i 2019 syv nye medlemmer, mens otte valgte at melde sig ud. 
Det giver et aktuelt medlemstal på 110.
De syv nye medlemmer er: TMA Konsulting v/Torben Mølgaard, Frisør Vestmark, Anders Bjerring Hovaldt aps. Bella Italia, Peter Lindholt, Boomerang Supply og JC Polering og Rengøring I/S.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: