2019-10-29 10:20:31 | Kategori: Avis

 
Horsens Enghave i Langholt er nu anlagt
 
LANGHOLT: Søndag blev et nyt flot grønt område etableret i Langholt.  
Med beliggenheden ud til det nye regnvandsbassin forstærker det byens slogan som *Den Grønne Landsby i de blå omgivelser*. 
Området er beplantet med frugttræer og -buske. 
Det er en del af Landsbyklyngeprojektet ”Rundt om Hammer Bakker!” med frugthaver i otte landsbyer. 
 
Arealet er særdeles velbeliggende ud til engene mod fjorden og med udsigt til Hammer Bakker. 
Det er samtidig bynært og tæt på børnehave, Dus og Skole, og det forventes at alle vil bruge det nye rekreative område. 
 
Allerede nu er der dagligt brugere af området, som følge af etablering af regnvandsbassinet, og den korte afstand til banestien. 
Ellen Sørensen har stillet et areal af sin mark til rådighed for den nye frugthave. 
 
- Det er aftalt med Landsbyklyngeprojektet Hammer Bakker, at vi bliver en del heraf og deltager i netværket, og herunder benytter klyngens hjemmeside mv. Det vil fungere aktiviteter om formidling, råvarer, syltning mv. Projektet vil bidrage til biodiversitet og bevarelse af bier mv., fortæller Andy Jensen.
 
Planlægning og plantning er varetaget af frivillige, og omkring 25 mødte op søndag for at deltage i det store plantearbejde med etableringen. 
Fremover varetages pasning og aktiviteter af Langholt bygruppe, som er organiseret i en planlægningsgruppe, der tager sig af planlægning, etablering, formidling, organisering af aktiviteter og koordinering, samt deltager i Hammerklyngers netværk af frugthaver. 
 
Desuden er der en arbejdsgruppe, der deltager i udførelsen af de forskellige arbejdsopgaver både ved etablering og senere pasning, samt bidrager ved aktiviteter og arrangementer. Der er åbent for alle borgere, som vil deltage i den løbende pasning. 
Horsens Enghave er etableret med tre æbletræer, tre pæretræer, tre mirabelletræer, tre blommetræer og tre kirsebærtræer samt Aronia frugtbuske. Der vil også blive etableret opholdsareal med borde og bænke. Der er opnået økonomisk støtte fra kommunen til etableringen. 
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: