2019-10-29 10:18:37 | Kategori: Avis

 
Masser af lys på den nye kunstgræsbane i Vodskov
 
VODSKOV: Som den opmærksomme borger har opdaget, er der kommet lys på den nye kunstgræsbane på Vodskov Stadion.
Kunstgræsbanen blev indviet i juni måned efter flere års arbejde fra udvalget. Nu er der er opsat belysning, så der også kan spilles kampe og trænes i årets mørke måneder.
- Vi er godt klar over, at belysningen virker voldsom, fordi der hidtil ikke var været lys på den del af stadion.
- Vi har fulgt alle krav i forhold til opsætningen af lyset og retningen - netop for ikke at være til alvorlig gene for borgere og forbipasserende. Belysningen er afstemt i forhold til Vodskovvej og naboerne på Wild Westvej, forklarer formand for Vodskov IF Fodbold Per Firring Andersen.
 
Der er mange ting man skal tage højde for i forbindelse med større anlæg og styregruppen er velinformeret omkring krav og regler.
- Der er lavet såkaldte ”spildlysberegninger ”mod Vodskovvej, ligesom forskrifterne i byggetilladelserne er fulgt nøje og overensstemmelse med reglerne.
-Vi har fået et par henvendelser fra naboerne og er derfor gået i gang med at undersøge, om vi kan optimere forholdene.
- Vodskov IF Oldboys har planlagt en træningskamp onsdag aften, hvor spillerne får mulighed for at teste belysningen og give deres mening til kende, fortsætter Per Firring Andersen.
 
Vodskov Idrætsforening Fodbold har længe glædet sig til at kunne forlænge sæsonen og dermed spille fodbold årets 12 måneder.
- Vi nyder, at blandt andre Vestbjerg IF og hold fra Vester Hassing allerede er i gang med at træne på den nye kunststofbane i Vodskov. Vi håber naturligvis, at endnu flere - udover os selv - vil benytte den dejlige bane og de tilhørende faciliteter, slutter Per Firring Andersen.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Privatlivspolitik

  

                   Så godt dækker Vodskov Avis: