2019-08-20 11:42:53 | Kategori: Avis

 
Kvinder indtog tronen som fugle- og skyttekonger i Sulsted
 
SULSTED: Der deltog 37 skytter i Sulsted Borgerforenings årlige fugleskydning på Mindejorden.
- Det er faktisk et par stykker eller tre flere end sidste år, og det er vi ganske godt tilfredse med, selvom andelen af kvindelige skytter var en hel del mindre, fortæller borgerforeningens formand Susanne Thirup.
Det regnfulde vejr gjorde heller ikke noget indhug i antallet af publikummer, der hyggede sig i tørvejr under teltdugen, der dog en gang i mellem måtte tømmes for vand.
Det var 33. gang, Sulsted Borgerforening holdt fugleskydning, der både er en fredelig dyst i træfsikkerhed og en social sammenkomst, hvor byens borgere mødes.
Der er absolut ligeberettigelse mellem kønnene ved fugleskydningen i Sulsted.
Derfor var det to gæve kvinder, der gjorde Sulsteds efterhånden lange kongerække lidt længere: 
Berrit Jeppesen blev skyttekonge, mens Annette Gade Skovbak blev kronet som fuglekonge. Der følger dog ingen apanage med de royale titler.
De øvrige resultater blev 
 
Citronen:
Skytte: Susanne Thirup
Lodtrækning: Verner Christoffersen
 
Kronen:
Skytte: Brian Hjortnæs
Lodtrækning: John Christiansen
 
Højre Vinge:
Skytte: Peter Knudsen
Lodtrækning: Jess Borup
 
Venstre Vinge:
Skytte: Peter Thirup
Lodtrækning: Leif Iversen
 
Halen:
Skytte : Kirsten Mark
Lodtrækning: Birte Iversen
 
Der blev også dystet om at blive årets luftgevær-sktte.
Her vandt Berit Jeppesen i kvinderækken og Benny Frederiksen hos mændene.
 
Vi beklager billedkvaliteten.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: