2019-08-20 11:42:08 | Kategori: Avis

 
Seks MTB-ryttere til UEM i Pila Aosta i Italien 
 
MOUNTAINBIKE: Søndag gik turen for 6 MTB ryttere fra Vodskov og Vester Hassing til ungdoms EM i Pila Aosta i Italien.
- Både som ny og en af de mindste foreninger er vi super stolt at kan sende hele 6 seje ungdoms ryttere afsted, fortæller Sven Peltsch, der er bestyrelsformand for ungdoms holdet, Team Wizard Wheel racing.
I U 15 stiller vi med følgende MTB ryttere: Emilie Torp Nielsen, Line Balle, Thea Frandsen, Cassandra Grave Peltsch, Sebatian Vestergaard og i U17 stiller Line Mygdam op.
 
- De fleste har tidligere kørt under Vodskov Motionscykelclub, men for at kunne deltage i nationale og internationale løb, var det nødvendigt at lave en ny klub for, at de kunne få licens. Denne klub er stiftet af forældre og andre frivillige, fortæller Hugo Frandsen, som er en af de frivillige forældre, med på turen og aktiv i Vodskov Motionscykelclub. 
- Alle er en del af MTB Talentgruppen som landstræneren styrer. Alle vores ryttere har samlet nok UCI point til at blive udtaget. Her er der ikke tale om et landshold men talenthold, præciserer Sven Peltsch.
- Vi glæder os meget at se vores ryttere under internationale forhold og 1800 højdemeter.
Der skal dystes i hele uge 34 i op til 4 forskellige løb. De starter tirsdag med en tidskørsel, som de seedes efter til de næste 3 officielle løb. Onsdag er der holdløb, med 2 drenge og en pige på holdet. Torsdag køres der en disciplin der hedder Elimination, som er en slags kort spurt. Om fredagen bliver det egentlige XCO løb afholdt, fortæller Hugo Frandsen som bl.a. er forælder og er med på turen.
 
- I alt deltager ca. 250 U15  og ca. 250 U17 ryttere fra hele Europa. Danmark stiller med ca 50 ryttere, slutter bestyrelsesformanden.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: