2019-08-13 10:30:00 | Kategori: Avis

 
Sulsted Idrætsuge samlede hele familien
Det sjove og fælles opstår, når mobil og iPad lægges til side
 
SULSTED: Søndag eftermiddag sluttede den fire dage lange idrætsuge i Sulsted. 
Selvom vejrguderne ikke ligefrem var i deres bedste lune, har der alle dage været masser af publikummer på Sulsted Stadion, der udover talrige fodboldkampe også bød på masser af andre sjove aktiviteter, der kunne samle hele familien.
Det har bl.a. været håndboldsjov for både børn og voksne, skattejagt, brætspil, mountainbiketur i Hammer Bakker, de traditionsrige Sulstedmesterskaber i rafling, Nerf-gun-kamp og gadeturnering i trekamp. 
Lørdag blev børnene i Sulsted udfordret på deres kreative evner, hvor illustratoren og storytelleren Viki Munksgaard gav dem opgaven hver at male et lille billede, der skulle symbolisere ”Forskelligheder, vi er fælles om”.
Alle billeder blev til sidst samlet til et større kunstværk.
Lørdag var der stor fest i teltet med fællesspisning af helstegt pattegris og dans til livemusik.
- Selvfølgelig var regnvejret rigtig træls, som det hedder på godt nordjysk. Men det lod ingen sig mærke af. Det havde ingen nævneværdig indflydelse på besøgstallet. 
Sulsted IF kan dermed se tilbage på endnu en vellykket idrætsuge, der også viste, at det allersjoveste er at lægge mobilen og iPad’en væk og dyrke det ægte nærværende fællesskab med andre. Akkurat som symboliseret i børnenes maleprojekt: 
- Forskelligheder, vi er fælles om.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: