2019-07-29 15:52:38 | Kategori: Avis

 
80 gik med på søndagens kunstvandring i Uggerhalne
 
Tekst og foto: Dan Ole Faaborg
UGGERHALNE: Både Galleri Hammers Venner og galleriejer Henning Bitsch var begejstrede over fremmødet, da der søndag eftermiddag var kunstvandring i Uggerhalne med besigtigelse af de skulpturer, der er skabt i løbet af de seneste tre ugers ”Summer Street Art” i byen.
Over 80 deltagere gik med, og undervejs forklarede kunstnerne på underholdende vis om værkernes opståen og symbolik.
Aalborg Kommunes første skulpturby blev åbnet med en afsløring af en mindeplade for Asger Jorn og med tale af byrådsmedlem Ole Risager (DF). 
Vel fremme i galleriet blev kunstvandrerne belønnet med vin og gode sager og god jazz med en international trio anført af den nykårede Danmarksmester i bridge Ginette Blansjaar på klaver.
Galleriets Street Art Festival, der var støttet af Aalborg Kommune, har været på en international rejse i mange uger! Der er skabt en blivende tradition med ’Skulpturby Uggerhalne’, hvor de kunstinteresserede borgere lægger forhave, hus eller hegn til de spændende værker. 
Alt er blevet planlagt i tæt samarbejde med den udstillende kunstner, og værket er langtidsudlånt fra Galleri Hammers Venner til den deltagende borger.
Søn af købmand Johansen, Uggerhalne, den kendte Aalborg-dreng Tage Johansen (politibetjent, byrådsmedlem, vægtløfter og maler) deltog i Galleri Hammers sommerfestival, hvor ét af hans værker blev udloddet som afslutning på festivalen.
Galleriets Street Art Festival er støttet af Aalborg Kommune.
 
Her finder du kunstværkerne i Uggerhalne
- Arnur fra Barcelona – ’Plankton’ er indgangsværket, opstillet ved byskiltet. 
- John Bisgaard bidrog med en svejset jordklode, opstillet hos Hans og Fanny Stochholm.
- Birgit Christensen har kreeret ‘Jorden Bløder’ opstillet på Grindstedvej 7.
- Carsten Lynghøj bidrog med en vandhund, som kan beses ved vandværket.
- Jørgen Hansen designede et flot plankeværk og deltog med malerier inde i galleriet.
- Hosein Jaddad fra Marokko har skabt en flot brun skulptur, som står Grindstedvej 28.
- Danny Rumbl fra Holland bidrog med street art på plankeværket på Grindstedvej 17 - samt et værk på gavlen af villa Verna.
- Jonny Hefty og Hartvig Hansen har malet et stort farvestrålende maleri med glade motiver fra Hammer Bakker.
- Paula Cirino fra Napoli, Italien opstiller sin skulptur "Venskab" ved  Uggerhalne Sportsrideklub.
- Lena fra Tyskland udstiller sin skrøbelige skulptur i Galleri Hammer, da den ikke tåler det danske vejrlig.
- Carmen S. Elvira og Jose C. Consalez fra Spanien er ved at færdiggøre flamencodanserinde, som opstilles senere.
- Henning Bitsch udstiller flere steder.
- Ellen Høyer har udlånt en stige med sære væsener, som står på galleriets grund.
- Steen B. Langvad har efterladt fire flotte kunstværker, som desværre kun er til låns. Steen er også mester for mindepladen ved Asger Jorns bolig i 1940’erne. 
- Tage Johansen har haft en flot udstilling i Galleriet.  
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: