Skansespillet opfører Alice i Eventyrland 

 

SKUESPIL: Torsdag var der premiere på Skansespillet i Hals. 

 

Det er 11. gang, at Martin Kjeldgaard, der til daglig er organist ved Vodskov Kirke, er kapelmester på stykket.

 

Da Vodskov Avis’ udsendte besøgte Skansespillet i fredags, strålede solen fra en skyfri himmel, og pladsen under kastanjetræerne blev hurtigt fyldt op af gæster medbringende tæpper til at lune sig under i løbet af forestillingen.

Blandt de 150 aktører er der 34 skuespillere og 10 musikere. Flere af disse er fra Vodskov og omegn. 

Nogle havde debut, mens andre var med på scenen for både anden, tredje og fjerde gang. 

I år er Louise Kronborg fra Vodskov, der sidste år spillede hovedrollen som Skammerens Datter, bl.a. aviskvinden med solosang og flere replikker.

Rebecka Sørensen fra Grindsted der sidste år var en del af koret og havde flere roller - har i år både replikker og en solosang i rollen som Dommeren. 

Både Louise og Rebecka er i år med for fjerde gang.

 

Dygtige skuespillere, replikker, skøn sang, god lyd, flotte kulisser, varme drikke, hjemmebag og skønne omgivelser dannede ramme om årets skansespil.

Stykket gav anledning til eftertænksomhed omkring modsætninger, morskab over det fjollede i at være bag spejlet. 

Da Alice f.eks. fik at vide, at hun skulle holde hovedet koldt, hvis hun ville beholde det på.  Eller da den røde dronning bad én om at tie stille, når de ville tale til hende.

Et godt og velmenende råd til Alice, da hun drømte om hurtigt at blive voksen, var at huske at bruge sin fantasi. Ellers forsvinder barnet i én.

Alice blev spillet af 20-årige Marie Louise Forup Nielsen, som var med på Skansen for anden gang og drømmer om at komme ind på musicalskolen i Fredericia, fordi hun elsker sang og dans. Marie Louise var i øvrigt perfekt til rollen, som den uskyldige Alice med sit lyse hår og skinnende, glade og vågne blå øjne.

 

-  Vi holdt auditions allerede tilbage i november 2018, og prøverne begyndte i januar, fortæller Martin Kjeldgaard. 

- Senere på foråret brugte vi flere og flere hverdagsaftener og weekends på at få alle detaljerne på plads. Gandrup Skole var så flinke at lade orkesteret benytte skolen i en hel weekend ved Sct Hans, så vi kunne få øvet det sidste, fortæller Martin Kjeldgaard. Ellers har prøverne været stadigt mere intense op til premieren torsdag. 

- Alle der kom til audition har fået en rolle i skuespillet. Vor instruktør har været dygtig til at finde roller til alle på scenen. Vi bruger ikke begrebet "statist", men vil gerne benytte alle i en reel rolle.

- Vor instruktør i år er med for første gang på Skansespillet, men er bestemt ikke uerfaren med teateret. Hun har været forbløffet over, at man kan male scenen, sy kostumerne samtidig med at der øves på scenen. Alt sker på én gang her på Skansen, smiler Martin. 

 

- Med undtagelse af orkesteret og instruktørteamet er alle frivillige og gør en kæmpe indsats for at få det hele til at klappe. De, der kan sy, syr. De, der kan male, maler, og alle elsker at være en del af denne "skanse-familie" - for det sådan vi føler det hvert år - at være en del af en stor familie.

- Det startede som en tilfældighed at jeg blev kapelmester. Jeg kender privat Torben R. Skov, der har været koreograf på stykket alle årene. Da han spurgt, om jeg kunne tænke mig at være med, sagde jeg ja. Jeg kunne lide det med det samme og har hængt ved. 

 

- Selv har jeg også min familie med. For 11 år siden var min yngste 2 år og startede med at sidde i græsset foran scenen. Nu er begge mine børn med på scenen, og min kone står for både boderne og billetsalget.  Vi nyder alle fire at gøre dette som familie. 

- Valget er stykket er ikke altid lige nemt. Det skal være et stykke, hvor det er naturligt at børn ned i 11-12 års-alderen kan få en rolle. Det skal samtidigt være et stykke, som vi forestiller os, folk vil se. 

Samtidig er det naturligvis nødvendigt, at vi kan få rettighederne til at opføre stykket, fortæller Martin. 

 

Næste års stykke er allerede på plads. Vi skal nemlig spille Skammerens Datter 2. 

-Alle rettigheder på plads. Vi håber naturligvis, at forfatteren Lene Kaaberbøl kommer igen og ser stykket, ligesom hun gjorde hele tre gange sidste år, slutter Martin Kjeldgaard.