2019-07-09 08:59:45 | Kategori: Avis

 
Farvel og goddag i SuperBrugsen Vodskov
 
VODSKOV: Fredag eftermiddag var der farvel og goddag i SuperBrugsen Vodskov.
Den nu tidligere uddeler Bjarke Mikkelsen var for et par timer taget tilbage til Vodskov for at sige et ordentligt farvel til kunderne. Samtidig var der lejlighed til at sige velkommen til SuperBrugsens nye uddeler, Max Kristensen, der startede i Vodskov forrige mandag.
Mange fik sig en hyggelig snak med de to uddelere, der bød på et glas rosé- og hvidvin.
Bjarke Mikkelsen tiltrådte 1. juni jobbet som uddeler i SuperBrugsen i Kolind på Djursland.
Det skete dog ikke fordi, han nogen måde var utilfreds med SuperBrugsen Vodskov, der er en veldreven butik med gode medarbejdere og en stor trofast kundekreds. Og med en placering på en flot 4. pladsen på Coops landsdækkende kundetilfredshedsbarometer. 
 
- Jeg ville gerne tættere på min familie, der bor i området. Da uddelerstillingen i Kolind blev slået op, var det naturligt at søge stillingen. Også for at få nye faglige udfordringer, fortæller Bjarke Mikkelsen.
SuperBrugsen i Kolind er en medlemsejet butik med erhvervsejendomme og en vinbutik. 
- Derfor er der en del mere administrativt arbejde, end jeg havde her i Vodskov, så sommerferien ligger et stykke ude i horisonten, smiler Bjarke. 
 
Kunderne havde også lejlighed til at hilse på uddeler Max Kristensen, der kommer fra en stilling som uddeler i SuperBrugsen i Hobro.
Vodskovs nye uddeler er særdeles lokalkendt. Han er født og opvokset i Vester Hassing og bor sammen med Camilla og døtrene Alberte og Sofia på et nedlagt landbrug mellem Vodskov og Langholt.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Privatlivspolitik

  

                Så godt dækker Vodskov Avis: