2019-04-23 10:25:13 | Kategori: Avis

 
Folk strømmede til 100-års fødselsdag i Ajstrup Gymnastikforening
 
AJSTRUP: - Der må være basis for en udvidelse af jeres klubhus, sagde Aalborg Kommunes sundheds- og kulturrådmand for Sundhed Mads Duedahl (V), da han lørdag før påske lykønskede Ajstrup Gymnastikforening med sin 100-års fødselsdagsfest.
Medlemmer og gæster var mødt så talstærkt op, at det også blev nødvendigt at inddrage omklædningsrummene, så alle kunne få en siddeplads. 
I sin tale fremhævede Mads Duedahl betydningen af, at man i de små lokalsamfund har foreninger som Ajstrup Gymnastikforening.  
Rådmanden havde også været tilbage i de gamle arkiver, hvor han kunne læse, at klubben i sin storhedstid udover fodbold havde flere stærke håndboldhold, der spillede i det, der i dag svarer til 2. division.
Mads Duedahl ledede et trefoldigt hurraråb for klubben, der også var møntet på de medlemmer, der for hundrede år siden startede Ajstrup Gymnastikforening. 
 
Under hele fødselsdagsreceptionen herskede der en god og afslappet stemning, hvor også gamle minder blev genopfrisket over en kop øl eller to.
Det siges, at hvis en fødselar har opført sig ordentligt, så er der solskin på selve dagen.
Behøver vi at skrive, at der selvfølgelig var flot forårsvejr med sol på en blå og skyfri himmel?
Som vi fortalte i sidste uges Vodskov Avis har klubben i dag et syvmands fodboldhold med rådighed over 12 spillere - og en badmintonafdeling med omkring en snes spillere, der dyrker deres sport i Sulsted Hallen.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: