2019-03-19 10:23:13 | Kategori: Avis

 
Vodskov Håndbold har hårdt brug for nye kræfter
Nye bestyrelsesmedlemmer nødvendige, hvis klubben skal fortsætte.
 
VODSKOV: - Der står meget på spil, når Vodskov Håndbold holder generalforsamling, søndag d. 31. marts, fortæller klubbens nuværende formand Ann Held. 
- Lige nu er vi kun tre i bestyrelsen: Maj-Britt Serbian, Ann Kjær og så mig selv. Desværre er det kun Ann Kjær, der genopstiller.
 
Gennem en årrække har der kun siddet tre personer i Vodskov Håndbolds bestyrelse.
 
- Det har sådan set været fint nok, selvom det egentligt var optimalt med syv medlemmer. Da vi nu har udliciteret sponsoropgaven til et marketingsfirma, som klarer opgaven på provision, har vi erfaring for, at opgaverne kan klares med tre bestyrelsesmedlemmer, forklarer Ann Held.
- Men ét enkelt bestyrelsesmedlem er ikke dog ikke nok til at drive klubben. Derfor er det nødvendigt, at der melder sig ny friske folk, der er klar til at tage en tørn i bestyrelsen. 
- Det vil være ærgerligt, hvis den aktive håndboldklub må lukke. Vi har nogle fantastiske trænere og hjælpetrænere til vore 110 medlemmer, der er fordelt på 11 hold, tilføjer Ann Held.
 
Vodskov Håndbold har flere ungdomshold i U8, U10 og U14 samt damesenior. 
- Vi oplever også en god opbakning fra forældrene til vore arrangementer.
 
Ann Held fortæller, at hun var været med i Vodskov Håndbolds bestyrelse i ti år, - de seneste tre-fire år som formand. Hun har desuden været træner for forskellige hold.
- For mig er tiden nu inde til at overlade posten i bestyrelsen til nye friske kræfter. Jeg har ganske enkelt ikke tid længere, da jeg også er næstformand i bestyrelsen for Vodskov Kultur- og Idrætscenter og er med i Vodskov Samråd.  
- Maj-Britt Serbian står i samme situation med poster i andre bestyrelser, og Maj-Brits børn er – ligesom mine egne, stoppet med at spille i Vodskov Håndbold, fortsætter Ann Held.
Det er ikke et krav til nye bestyrelsesmedlemmer, at man har forstand på håndbold eller kan lide spillet. Den vigtigste kompetence er, at man har lyst til frivilligt arbejde, at strukturere og gøre en indsats for fællesskabet.
- Hvis der ikke kan findes et tilstrækkeligt antal medlemmer til bestyrelsen, kan vi ifølge reglerne indkalde til to ekstraordinære generalforsamlinger. 
- Lykkes det herefter ikke at besætte bestyrelsesposterne, må vi lukke Vodskov Håndbold og overføre klubbens penge til SIFA. 
- Og det vil jo være en katastrofe, slutter Ann Held.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: