2019-02-05 09:56:28 | Kategori: Avis

 
Bjørn & Okay skræmte virus og bakterier væk fra Tylstrup Hallen
Den glade fest gav rigelig med modstandskraft til resten af vinteren
 
TYLSTRUP: Mens temperaturen udenfor lå omkring frysepunktet, var der til gengæld tropeagtig hede, da Bjørn & Okay lørdag aften for 30.  gang spillede op til dans i Tylstrup Hallen.
Stemningen var helt i top og nåede helt op under hallens loft, hvor ”Den gule flyver” lynhurtigt lokkede de fleste af festens i alt 450 deltagere ud på dansegulvet.
Der blev svinget rundt og danset tæt med ”skæv skulder”.
I løbet af aftenen kom der mange opfordringer på Bjørn & Okays mange folkekære hits, som alle – uanset om de kan lide dansktopgenren eller ej – kan synge med på.
Bjørn & Okay-festen i Tylstrup Hallen samler hvert år folk fra både nær og fjern.
For mange er festen blevet til en fast tradition, der næsten tåler sammenligning med juleaften. 
Flere har endda været med siden, TUI startede Bjørn & Okay-festerne i 1989.
 
Det siges, at et godt humør kan holde mange sygdomme væk.  
Derfor blev publikum da også i løbet af aftenen ”vaccineret” mod den slags, da de ved 1- tiden atter bevægede sig ud i vinterkulden med alle dens ”Virus og bakterier”.
 
Bjørn & Okay – festerne arrangeres af TUI – Tylstrup Ungdoms- og Idrætsforening, der gennem overskuddene henter et pænt beløb til børne- og ungdomsarbejdet.
Henrik Bøgh fra TUI fortæller, at der allerede er skrevet kontrakt, så der også bliver en Bjørn & Okay-fest i Tylstrup i 2020.
 
Bjørn & Okay-fester holdes altid den første lørdag i februar.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: