2018-12-11 09:12:33 | Kategori: Avis

 
Folk fra nær og fjern henter juletræet i Hammer Bakker
 
Julen er fyldt med traditioner. Én af dem er at hente årets juletræ.  
Mange gør det til en udflugt, hvor hele familien i fællesskab udvælger netop det smukke grantræ, der smukt pyntet skal stå midt i stuen juleaften.
Folk fra både nær og fjern valfarter i disse dage til Hammer Bakker-området, der med sin smukke natur er med til at give den gode julestemning et ekstra nøk.
 
Brødlandshus Skovbrug
 
Hos Brødlandshus Skovbrug i Hammer Bakker har man   allerede solgt adskillige juletræer til terrasser og udestuer.
- Vi dyrker juletræer på 30 tønder land. Modsat flere andre skovbrug, dyrker vi her træerne helt fra frøstadiet.
- Først efter fire år kan vi plante de små juletræer. Derefter går der yderlige 8 til 10 år, før træerne er klar til fældning, fortæller Werner Davidsen.
Hos Brødlandshus Skovbrug dyrkes der udelukkende allergivenlige juletræer. 
- Vi bruger ingen sprøjtemidler. Vi ved, at sprøjtede træer afgiver dampe, når de kommer ind i varmen i folks stuer. Mange mennesker bliver både syge og får allergi af sprøjtemidlerne. 
Hos Brødlandshus kan du – udover at få varmen fra juletræsfældningen – også få den fra både gløgg og æbleskiver i skovbrugets smukt pyntede julestue, hvor der et stort udbud af dekorationer. 
Søndag eftermiddag mellem 13 og 15 kan børnene få sig en tur på pony. 
 
Den røde Gård
 
Hos Vodskovs smukke gamle og stråtækte røde gård, oplever man også et stort rykind af familier, der vil sikre sig et smukt juletræ, både til udestuer og ved indkørsler.
- Og selvfølgelig også det, der skal stå i stuen.  Selvom grantræet købes i god tid, er der ingen fare for, at det kommer til at drysse foreløbig. Vi har nemlig altid frisk fældede Normanns- og rødgraner her på gårdspladsen, ligesom kunderne selv kan vælge at svinge øksen eller bruge saven, fortæller Niels Andreasen fra Den røde Gård.
Det mest populære juletræ er uden tvivl normannsgranen, ikke mindst på grund af dens længere holdbarhed.
 
Tingvejens Skovbrug
 
- Også hos Tingvejens Skovbrug på Tingvej er det normannsgranen, der ligger i toppen af juletræernes hitliste, fortæller Bjarne Andersen.
Her åbnede juletræssalget den 1. december, og der har allerede været mange kunder til både træer og pyntegrønt. 
Bjarne Andersen, der dyrker juletræer på fire tønder land, forventer, at salget kulminerer de sidste to weekends før jul, hvor køberne trakteres med gløgg – og børnene med småkager.
 
Urmose Juletræer
 
Hos Urmose Juletræer på Vodskovvej 125 mellem Uggerhalne og Vodskov startede salget allerede den 25. november. 
- Også her er det Normannsgranen, kunderne går efter, fortæller Niels Chr. Nielsen, der har mange kunder, der vender tilbage år efter år for netop at finde deres juletræ. 
- Skulle du ikke have mod på selv at fælde træet, så kan du også købe et fra pladsen.
Niels Chr. Nielsen investerede sidste år i en helt ny maskine, der gør det nemt at sætte juletræet på fod. 
- Vi kan godt kalde det en stor blyantsspidser, griner Niels Chr. Nielsen.
Ligesom hos de øvrige dyrkere kan juletræerne her blive emballeret i net, så de er lettere at transportere i en personbil.
 
Kirkebakke Skovbrug
 
På vejen ”Gennem Bakkerne”, omkring halvanden kilometer nord for Vodskov Kirke finder du Kirkebakke Skovbrug, der har salg af juletræer, pyntegrønt, kristtjørn og kirkegårdspynt.
Kirkebakke Skovbrug er åben på fredage, lørdage og søndag. 
I weekenderne er der sørget for lidt ekstra til familierne, når juletræet skal fældes med gløgg til de voksne og slikkepinde til børnene.
Har du ikke mod på selv at håndtere saven, er der et stort udvalg i færdigfældede juletræer.
 
Vesterbæk Juletræer
 
Vi slutter hos Vesterbæk Juletræer på Vesterbæk 21 – en sidevej til Tingvej mellem Vodskov og Vestbjerg.
Holger Andersen er leveringsdygtig i Normanns-graner i ganske normale størrelser - og op til fire meters højde.
Her kan du både købe færdigt fældede juletræer – eller selv fælde ét af slagsen i skoven.
Det sidste er en fast tradition for mange familier, der år efter år besøger Vesterbæk.
I weekenderne trakteres juletræskøberne med gløgg, mens der er slikposer til børnene. 
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: