2018-10-09 10:26:07 | Kategori: Avis

 
Ledere fra Vodskovs grønne pigespejdere på stroppetur
 
AALBORG:  Vodskovs grønne pigespejdere stillede med fire repræsentanter, da Sct. Georgs Gilderne forrige tirsdag holdt sit årlige ledertræf i Aalborg.
- Det var både meget udfordrende og sjovt og gav glæde længe efter i form af blå mærker og generel ømhed i hele kroppen, fortæller Inge Engberg fra De grønne Pigespejdere i Vodskov.
Sct. Georgs Gilderne havde allieret sig med militærpolitiet, der bød på en udfordrende stroppetur på Aalborg Kasernes forhindringsbane.
Efter opvarmning og kort instruktion fik spejderlederne lov til at prøve alle forhindringerne i luntetrav, så de blev fortrolige med banen. 
Ægte spejdere siger aldrig nej til udfordringer. Derfor sluttede legen med en tur på tid. 
Den blev vundet af Frederik fra Valdemar Atterdag.
Efter strabadserne var gilderne vært ved en gang bål-paella og hygge i Gildeborgens hyggelige have på Rafn Allé.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: